Hverdagen

Alle ansatte i kommunens dagtilbud har været på kursus for at udforme nye læreplaner og vores distrikt er nu nået frem til en fælles læreplan, som vi arbejder ud fra i de daglige rammer for trivsel og læring.

I Tusenfryd arbejder vi med de pædagogiske læreplaner. Alle grupper arbejder efter et bestemt læringsmål for børnegruppen, som der tilrettelægges aktiviteter for.

Vi får nogle gode pædagogiske diskussioner, samt giver inspiration og refleksion til alle kollegaer. Aktiviteterne til vores læringsmål tager udgangspunkt i pædagogisk idrætspædagogik, da vi mener at børn lærer via leg og bevægelse. Kroppen husker!

Praktiske informationer

Når I kommer om morgenen er det vigtigt at I siger godmorgen til en af de voksne, så vi kan tage godt i mod barnet og give det en god start på dagen. Det er skønt med en nem aflevering - men nogle gange er det svært og der kommer tårer. Vi hjælper gerne .. og fortæl os endelig, hvis der er sket noget, så vi lettere kan hjælpe dit barn med at komme videre i dagens forløb.

Det er meget vigtigt, at I siger farvel til en voksen, inden I går .. og måske har vi en besked til jer eller en dejlig historie om barnet, der kan varme jeres hjerter ♥

Det er altid en personale som står for at ind- og udtjekning af børn på Aula.

Det er derfor vigtigt at der bliver sagt tydeligt godmorgen og farvel til personalet, da vores Aula indtjekning også er evakueringslist ved en evt. ulykke.

Husk at I som forældre er ansvarlig for at notere på Aula:

  • Hvem der henter barnet og hvornår.
  • Om barnet er syg eller holder fri.
  • Andre relevante beskeder.

Ring endelig, hvis der sker ændringer.

Sygdom

Et sygt barn er et barn der ikke har det godt og ikke kan følge hverdagen i dagtilbuddet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hvis barnet har haft feber skal det være feberfrit 24 timer - inden det kommer i institutionen.
Ved diarre er det 48 timer.

Vi ringer til jer, hvis jeres barn virker sløj og ikke kan følge dagens rytme i institutionen.

Husk at melde jeres barn syg på Aula. Så ved vi, at vi ikke skal vente på jeres barn den pågældende dag.

Ferie

Meld gerne ferie og fridage på Aula. Så ved vi, at vi ikke skal vente på jeres barn den pågældende dag.

Ved ferietider vil i blive spurgt til om jeres barn holder ferie, dette for bedst muligt at tilrettelægge personaletimerne.

Tusenfryd har madordning med egen ”madmor” som tilbereder formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Morgenmaden tilberedes af det personale, der åbner institutionen. Der bliver serveret morgenmad fra kl. 6:30 til kl. 7:30.

I Tusenfryd har vi to liggehaller, en til vuggestuebørn og en til børnehave.

Vuggestuen

Vuggestuebørnene sover i krybber og barnevogne indtil de er 2 år. Fra 2 år sover det på lave podier i varme soveposer.

Der er en person som sidder hos børnene i hele sovetiden.

Børnehaven

I børnehaven er der mulighed for en middagslur i tidsrummet fra kl. 12 til kl. 14.

Børnene ligger på lave podier i varme soveposer.

 

En typisk dag i Tusenfryd ser sådan ud:

Kl. 06.30 - Børnehuset åbner

Kl. 06.30-07.20 – morgenmad

Kl. 07.30 – alle stuerne åbner

Kl. 08.30-09.00 ca formiddagsmad på stuerne

Kl. 09.00-11.00 aktiviteter

Kl. 11.15/11.30 frokost

Kl. 12.00/12.15- 14.00 børnehavebørnene er på legepladsen, de børn der har brug for det, sover til middag/vugge børnene sover

Kl. 14.00 ca. – eftermiddagsmad. I vuggestuen spiser børnene, når de står op

Kl. 16.00 ca. - børnene samles på få stuer

Kl. 17.00 – børnehuset lukker

Husk altid at fylde op med skiftetøj og holde garderoben ajour i forhold til overtøj.

Børnehuset har en smule lånetøj - Husk at aflevere dette tilbage vasket.

Der skal gerne ligge 2 hele sæt skiftetøj hver dag i garderoben.

Det er jeres opgave – sammen med jeres barn, at holde orden i garderoben. Så sørg gerne for at sko/støvler, overtøj, hue og vanter ligger i garderoben inden i går hjem fra institutionen.

Og HUSK navn i tøjet TAK!

I skal selv medbringe bleer: Disse skal være almindelige bleer.

En fødselsdag er altid en festdag og barnet bliver fejret i institutionen med fødselsdagssang og en lille gave.
Barnet må gerne dele noget ud til fødselsdagen.

Her i Tusenfryd er der en fødselsdagspolitik, som hedder ”nul sukker” Det vil sige, at det, der bliver serveret i institutionen til fødselsdage, er uden sukker.

Spørg gerne personalet, hvis i mangler idéer til, hvad der kan serveres.

Vi har legetøjsdag den sidste torsdag i måneden.

Legetøj medbringes på eget ansvar. Vi ønsker legetøj uden lyd!
Det bliver meget højlydt hvis 23 børn alle har et stykke legetøj med, der kan sige lyde.

Der må altid medbringes en putteklud/bamse, som kan være en stor tryghed for børnene, når der skal siges farvel/soves i institutionen. Disse bamser er ikke legetøj, så når børnene er klar til at lege, skal disse ligges i skabet.

Tusenfryd er et meget stort børnehus. Det er nybygget fra 2023 og ALT i huset er baseret på vores idrætspædagogik!

Børn lære bedst via leg og ved at bruge sin krop ♥

Inde områder

Her er 10 grupperum, som ligger sammen to og to i et team. Hvert team har egen indgang/garderobe og har et samarbejde i løbet af dagen. Alle vores grupperum har har motorikskinner til eks. gynger/klatretove, ribber og motorikredskaber til fysisk aktivitet/leg.

Hjertet i Tusenfryd er vores store idrætsrum som kan opdeles i to, Store sal og Lille sal.

Vi har et sansehus - som giver mulighed for mindfulness, børneyoga og andre "stille" aktiviteter.

Hele huset er skofrit område.

Ude områder

Vi har to legepladser, som er lavet med udgangspunkt i bevægelse og leg.

Børnehaven 

En stor legeplads med svævebane, klatrenet, cykelbane, boldbane, gynger og trampoliner. Legepladsen er kuperet og med vild beplantning.

Vi har en shelterplads med bålsted, og fra april til september er centrum af legepladsen vores store cirkustelt.

Vuggestuen

Legepladsen er beliggende i et grønt hjørne og har bakker, små trampoliner, legetårn, rutsjebaner og hængekøjer.

Her er også en meget stor sandkasse som omkredses af fliser, hvilket giver mulighed for at cykel + scooterrace.

Nærområdet

Vi bruger nærområdet meget, der er gode stisystemer bag institutionen, legepladser i villaområderne og en gammel æbleplantage. Desuden bruger vi fodboldbanerne og multihallen og skolens legeplads.

Det er meget individuelt fra barn til barn, hvor længe det har brug for at have sine forældre med i institutionen.

Generelt kan vi sige, at i børnehaven er forældrene med.

  • 1. dag, hvor de er på besøg sammen med barnet 1-2 timer. Herefter går de sammen med barnet hjem.
  • 2. dag er forældrene med i lidt tid og barnet kan prøve at være alene i børnehaven, hvis barnet er klar til det!
  • 3. dag kan barnet evt. være her længere og måske prøve at sove, hvis det skal det.

Vi ønsker at indkøringen skal blive så gode som mulig for både barn og forældre, så derfor er det vigtigt, at I sætter 3-4 dage af til indkøring og korte dage.

I vuggestuen aftales indkøringen ved opstartsmødet, men sæt gerne 1,5 uge af.

Vi ønsker at en indkøring bliver så let som muligt for både barn og forældre.

Senest opdateret 01-08-2025